Jeg startede som barn med blyanterne og akvarelfarverne og malede vores have og et flot badehåndklæde fra Nice.
Da jeg blev teenager, sad jeg som den yngste på tegnekurser og fandt hurtigt roen ved at observere og tegne. Senere blev jeg skudt i farver, maling, collage-elementer og vilde sprayfarver og stencils - jeg er stadigvæk skudt i den slags.
Jeg har en sand passion for farver og humor. Jeg er vild med tegneseriefigurer, sjove væsener og forsøger at skabe en fortælling med min kunst.
Jeg har haft værksted i Silkeborg i mange år. Nu er jeg bosat i Nordsjælland og har mit kreative virke herfra mit hjem i Birkerød. I foråret 2020 gik vi (a ka Superman + svigerfar) i gang med at bygge et atelier herhjemme, som nu står klart og er drønlækkert!
Jeg elsker at undervise. Give min kreative passion videre og gøre sådan, at personen jeg underviser flytter sig. Kommer ud af sin comfort zone og får et lille men velment kreativt spark. Det er min passion!
Jeg har undervist og guidet over 600 kursister i de kreative processer gennem 20 år. Det har været unge, børn og nu især voksne.
Jeg har både fysiske workshops og online kurser, som du kan læse mere om på min side her.
VELKOMMEN TIL!
50% Complete
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.